ICDP.

”Du må selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.”

I denne uge har vi især haft fokus på teorien omkring ICDP (International child development

program). ICDP er en metode til at udvikle selvtillid, selvværd og selvfølelse, og den er med til at

fremme trivsel, socialisering og inklusion. Teorien omkring ICDP har fokus på følgende punkter:  

Forebyggende frem for problemløsende 

Barnets ressourcer er i centrum. 

Barnets søges defineret ud fra positive udtryk. 

Det er pædagogens ansvar at forandre indstilling til barnet – og ikke omvendt. 

Pædagogen følger barnets signaler og impulser. 

At se barnet indefra – at barnet har intentioner med handlinger. 

Fokus på ”gyldne øjeblikke”. 

De 8 samspilstemaer/1-4: Den følelsesmæssige dialog:

Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/den unge. 

Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ. 

Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”. 

Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.  

De 8 samspilstemaer/5-7: Den meningsskabende dialog:

Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed (fælles oplevelse af ting i omgivelserne). 

Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme. 

Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

De 8 samspilstemaer/8: Den grænsesættende dialog:

Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

ICDP siger, at konsekvenser i opdragelsen ikke er nødvendige. Til det kan vi sætte os rigtig kritiske, for belønning/straf finder sted rigtig mange steder og i rigtig mange situationer. Hvilke fordele og ulemper er der ved denne metode? Enhver metode har sin bagside af medaljen, og det er vigtigt at forholde sig kritisk til alle metoder!  

Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? 

Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/den unge:

Som pædagog, i forhold til omsorgssvigtede børn/unge, er det vigtigt, at man fremstår som den sikre base overfor barnet. Eftersom at barnet/unge er blevet omsorgssvigtet, så er det også vigtigt, at pædagogen træder en som den primære omsorgsperson. Pædagogen har en vigtig opgave i at lære barnet/den unges fortid og livshistorie at kende, for at kunne tilpasse sit arbejde og gøre det, der er bedst for den pågældende. Pædagogen skal også have kendskab til fx personens intimsfære, så personen hverken bliver overstimuleret eller understimuleret. Derudover er det vigtigt at holde arbejdet på professionel plan og ikke erstatte rollen som mor/far. Pædagogen skal fokusere på de gode ting og være åben. Være glad, smile, have øjenkontakt, og være nærværende. Pædagogen skal rent fysisk gå ned i øjenhøjde, eftersom at det omsorgssvigtede barn/den unge højest sandsynligt hidtil har haft en følelse af undertrykkelse gennem omsorgssvigtet.

Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ:

Pædagogen skal være opmærksom på, hvordan der skal ageres i forhold til barnet/den unge. Pædagog skal altså kunne vurdere, om han/hun skal gå foran barnet, være neutral eller trække sig lidt bagud og blot være den sikre base. Pædagogen skal være nærværende, og vise barnet/den unge, at det har stor betydning, hvad barnet/den unge har lyst til. Samtidig skal pædagogen kunne inddrage opgaver fra læringsplan i arbejdet med den omsorgsvigtede og stadig få den omsorgssvigtede til at føle sig anerkendt. Den omsorgssvigtede skal føle, at han/hun bliver lyttet til og er medbestemmende i de ting, der foregår.

Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”.

Hvis man får arbejdet med sine følelser, så vil det være nemmere for en at komme videre. Man kan kommunikere det både kropsligt, kognitivt og æstetisk. Når pædagogen har dannet sig et indblik i, hvad barnet/den unge er optaget af, så vil pædagogen igennem det kunne udarbejde en følelsesmæssig samtale. Det kunne eksempelvis være, at barnet/den unge har interesse for maling. Så vil pædagogen kunne hjælpe barnet/den unge til at kunne få sine følelser udtrykket gennem maleriet. På den måde viser pædagogen også, at han/hun er anerkendende overfor barnet/den unge og dens interesser.

Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.

Det er rigtig vigtigt som pædagog at huske på, at det ikke er den omsorgssvigtede der er uhensigtsmæssigt – det er handlingen. Den omsorgssvigtede har ikke selv valgt at stå i den situation, og det er derfor vigtigt som pædagog at være anerkendende overfor barnet.   

Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

Alle samspilstemaer er relevante, den gode pædagog er blot den, som er i stand til at justere sig i forhold til det enkelte barn og dets behov. Alle mennesker har brug for de 4 samspilstemaer i hver sin grad.  

Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 

4 samspilstemaer?

Pædagogen stilles overfor mange dilemmaer i sit arbejde. Eksempelvis skal pædagogen være i stand til at finde den rigtige balance i forhold til professionelt arbejde og privatliv. Pædagogen skal være omstillingsparat. Pædagogen står hele tiden i et etisk dilemma, hver gang man skal foretage sig noget. Hvert valg der bliver truffet har betydning for andre.   

Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer (første 4 samspilstemaer).

Dit kropssprog og dine udtalelser skal bakke hinanden op. Eksempel: En studiekammerat har ikke nogen gruppe at være i. Det nytter her ikke noget bare at sidde på stolen og sige: ”du må gerne være sammen med os”. Her vil det være optimalt at rejse sig med åbne arme, smile og dermed sige: ”du må gerne være sammen med os”. I forhold til relationsdannelse, så danner man relationer til alle. Det er bare vigtigt at tænke på, hvilke slags relation man ønsker at danne til den pågældende person. Rejser man sig med åbne arme og med et stort smil, vil relationsdannelsen fra starten være positiv.