ERVING GOFFMAN

Hvem var Goffman?

Erving Goffman er født i 1922 og afgik ved døden 1982. Goffman blev betragtet som en af de mest betydningsfulde sociologiske analytiker af det moderne hverdagsliv. Der gik mange år, før Goffman blev anerkendt for hans værk, grundet skyldtes hans essayistiske skrivestil og metode. Goffman har skrevet nogle bøger, som er blevet betydningsfulde i hans arbejde. Han blander sociologen og psykologen sammen, og han har et sociologisk blik på psykologernes arbejde. 

Hvad handler hans forskning om?

Goffmans forskning handler om menneskers rolle i hverdagen, og hvordan mennesker i almindelige arbejdssituationer præsenterer sig selv og deres aktiviteter for andre. Forskningen handler også om, hvordan mennesker styrer og kontrollerer de indtryk andre danner sig af dem, samt de ting, de kan og ikke kan, mens de fremfører den optræden for andre. Goffman går helt ned i mikrosociologien, hvor han går ind og ser på, hvordan mennesker agerer i mindste detaljer.

Hvorfor kan hans teoretiske perspektiver være anvendelige i pædagogisk praksis?

Eksempel: I pædagogisk praksis vil det være relevant at tage fat i at lære børnene, at det er okay at være sig selv, og at man ikke behøver at ”tage en maske på”, når man befinder sig i institutionen (situationsfornemmelse). 

For at få en bredere forståelse for Erving Goffman og hans teori, blev vi delt op i grupper, hvor vi skulle beskrive Goffman igennem en planche. Dette skulle så fremlægges som en fernisering.  

I gruppen har vi efterfølgende delt vores erfaringer, hvor vi har snakket om situationer med Goffmans teoretiske perspektiver. Vi har nedskrevet kort case omhandlende de teoretiske perspektiver:

Hilde og Mia går i Børnehaven Blæksprutten. Det er fredag, og der er arrangeret cykeltur for alle børnene. I ugens løb har temaet i Blæksprutten været "børn i trafikken", og der har været stor fokus på brug af cykelhjelme og generel sikkerhed. Det er pædagogen Lasse, som har ansvaret for cykelturen. Børnene og pædagogen Lasse står udenfor ved cyklerne og er parate til at drage ud i det blå. Lasse spørger alle børnene: "Har i alle fået jeres cykelhjelme på, og er i klar til at cykle?". Hilde og Mia står begge undrende og kigger på Lasse, hvorefter de næsten samtidig siger: "Hvor er din cykelhjelm" & "skal du ikke have cykelhjelm på". 

 

I denne case ser vi tydeligt flere af Goffmans teoretiske perspektiver komme i spil - blandt andet pædagogens optræden. Til at starte med udviser Lasse ikke nogen "positiv" optræden, eftersom at han ikke selv er klar til at komme afsted pga. manglende cykelhjelm. Mange børn betragter måske cykelhjelmen lidt som et "tabu", og synes at det er meget sejere at kører uden den. Derfor er det i dette tilfælde vigtigt, at Lasse, viser sig som en god rollemodel og tager cykelhjelmen på, fordi børnene så kan afspejle sig i ham. Ifølge Goffman er man et hold, når man i fællesskab skal være enige om de samme retningslinjer i en bestemt situation (cykelturen). Eftersom at børnehaven har haft et særligt tema med fokus på "Børn i trafikken", er det vigtigt som hold (Lasse og børn) at opretholde de samme regler og normer, som de netop er blevet præsenteret for. I situationen optræder Lasse i en selvmodsigende rolle, eftersom at han verbalt udtrykker sig om vigtigheden for brug af cykelhjelm, men nonverbalt signalere noget andet. 

Grundlæggende ved Lasse godt at det sikkerhedsmæssigt, er mest forsvarligt at bruge cykelhjem, men personligt synes han ser det ret dumt ud, og er derfor bange for at tabe ansigt overfor børnene. Eftersom at filmens slutning er åben, ved vi ikke om Lasse vælger at følge eller gå imod normerne. Vælger han at tage hjelmen på, og tilsidesætte sin egen forfængelighed, er han et godt forbillede for børnene, og giver dem derfor et godt indtryk. Derimod, hvis han ikke vælger at benytte hjelmen, vil han tabe ansigt overfor både børn.