”Du må selv være den forandring, som du
ønsker at se i verden.”
I denne uge har vi især haft fokus på teorien omkring ICDP (International child development
program). ICDP er en metode til at udvikle selvtillid, selvværd og selvfølelse, og den er med til at
fremme trivsel, socialisering og inklusion. Teorien omkring ICDP har fokus på følgende punkter:
Forebyggende frem for problemløsende
Barnets ressourcer er i centrum.
Barnets søges defineret ud fra positive udtryk.
Det er pædagogens ansvar at forandre
indstilling til barnet – og ikke omvendt.
Pædagogen følger barnets signaler og impulser.
At se barnet indefra – at barnet har
intentioner med handlinger.
Fokus på ”gyldne øjeblikke”.
De 8 samspilstemaer/1-4: Den
følelsesmæssige dialog:
Vis positive følelser – vis, at du er glad for
barnet/den unge.
Justér dig i forhold til barnet og følg dets
udspil og initiativ.
Tal med barnet om de ting, det er optaget af,
og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”.
Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet
kan.
De 8 samspilstemaer/5-7: Den
meningsskabende dialog:
Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed (fælles oplevelse af ting i omgivelserne).
Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme.
Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.
De 8 samspilstemaer/8: Den
grænsesættende dialog:
Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at
sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive
alternativer og ved at planlægge sammen
ICDP siger, at konsekvenser i
opdragelsen ikke er nødvendige. Til det kan vi sætte os rigtig kritiske, for belønning/straf finder sted rigtig mange steder og i rigtig mange
situationer. Hvilke fordele og ulemper er der ved denne metode? Enhver metode
har sin bagside af medaljen, og det er vigtigt at forholde sig kritisk til alle metoder!
Hvorledes kan pædagogen
anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er omsorgssvigtede børn og unge, der bor på
døgninstitutioner?
Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/den unge:
Som pædagog, i forhold
til omsorgssvigtede børn/unge, er det vigtigt, at man fremstår som den sikre
base overfor barnet. Eftersom at barnet/unge er blevet omsorgssvigtet, så er
det også vigtigt, at pædagogen træder en som den primære omsorgsperson. Pædagogen
har en vigtig opgave i at lære barnet/den unges fortid og livshistorie at
kende, for at kunne tilpasse sit arbejde og gøre det, der er bedst for den
pågældende. Pædagogen skal også have kendskab til fx personens intimsfære, så
personen hverken bliver overstimuleret eller understimuleret. Derudover er det
vigtigt at holde arbejdet på professionel plan og ikke erstatte rollen som
mor/far. Pædagogen skal fokusere på de gode ting og være åben. Være glad,
smile, have øjenkontakt, og være nærværende. Pædagogen skal rent fysisk gå ned
i øjenhøjde, eftersom at det omsorgssvigtede barn/den unge højest sandsynligt
hidtil har haft en følelse af undertrykkelse gennem omsorgssvigtet.
Justér dig i forhold til barnet og følg dets
udspil og initiativ:
Pædagogen skal være
opmærksom på, hvordan der skal ageres i forhold til barnet/den unge. Pædagog
skal altså kunne vurdere, om han/hun skal gå foran barnet, være neutral eller
trække sig lidt bagud og blot være den sikre base. Pædagogen skal være
nærværende, og vise barnet/den unge, at det har stor betydning, hvad barnet/den
unge har lyst til. Samtidig skal pædagogen kunne inddrage opgaver fra
læringsplan i arbejdet med den omsorgsvigtede og stadig få den omsorgssvigtede
til at føle sig anerkendt. Den omsorgssvigtede skal føle, at han/hun bliver
lyttet til og er medbestemmende i de ting, der foregår.
Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at
igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”.
Hvis man får arbejdet
med sine følelser, så vil det være nemmere for en at komme videre. Man kan
kommunikere det både kropsligt, kognitivt og æstetisk. Når pædagogen har dannet
sig et indblik i, hvad barnet/den unge er optaget af, så vil pædagogen igennem
det kunne udarbejde en følelsesmæssig samtale. Det kunne eksempelvis være, at
barnet/den unge har interesse for maling. Så vil pædagogen kunne hjælpe
barnet/den unge til at kunne få sine følelser udtrykket gennem maleriet. På den
måde viser pædagogen også, at han/hun er anerkendende overfor barnet/den unge
og dens interesser.
Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.
Det er rigtig vigtigt
som pædagog at huske på, at det ikke er den omsorgssvigtede der er uhensigtsmæssigt
– det er handlingen. Den omsorgssvigtede har ikke selv valgt at stå i den
situation, og det er derfor vigtigt som pædagog at være anerkendende overfor
barnet.
Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?
Alle samspilstemaer er
relevante, den gode pædagog er blot den, som er i stand til at justere sig i
forhold til det enkelte barn og dets behov. Alle mennesker har brug for de 4
samspilstemaer i hver sin grad.
Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første
4 samspilstemaer?
Pædagogen stilles
overfor mange dilemmaer i sit arbejde. Eksempelvis skal pædagogen være i stand
til at finde den rigtige balance i forhold til professionelt arbejde og
privatliv. Pædagogen skal være omstillingsparat. Pædagogen står hele tiden i et
etisk dilemma, hver gang man skal foretage sig noget. Hvert valg der bliver
truffet har betydning for andre.
Diskuter
hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes
med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer (første 4 samspilstemaer).
Dit kropssprog og dine udtalelser
skal bakke hinanden op. Eksempel: En
studiekammerat har ikke nogen gruppe at være i. Det nytter her ikke noget bare
at sidde på stolen og sige: ”du må gerne være sammen med os”. Her vil det være
optimalt at rejse sig med åbne arme, smile og dermed sige: ”du må gerne være
sammen med os”. I forhold til relationsdannelse, så danner man relationer
til alle. Det er bare vigtigt at tænke på, hvilke slags relation man ønsker at
danne til den pågældende person. Rejser man sig med åbne arme og med et stort
smil, vil relationsdannelsen fra starten være positiv.
