TAKE 1.... ACTION !!!

Så er filmen virkelig ved at tage form. Vi har siden sidste mandag, arbejdet med at filme, redigere, og lægge effekter på vores kommende episke mesterværk! 

Filmen tager sit udgangspunkt omkring mobning, og den er et godt bevis på, at man som professionel pædagog, har et kæmpe ansvar for sine omgivelser. Du skal være en god rollemodel for de individer, du har med at gøre og det kan man ikke just sige at pædagogen, Arne i filmen er. Vores plot, er samtidig med til at understrege at dine valg og ageren som pædagog, vil få en eller anden konsekvens for de forskellige individer.

IF YOU TOLERATE THIS, YOUR CHILDREN WILL BE NEXT, er der en berømt sang der lyder. I vores film tolerere Arne mobbernes opførsel, og griber ikke ind. Han er derfor med til at underbygge den, istedet for at forebygge den, som han bl.a. kunne have gjort ved brug af teorien omkring ICDP.

- Vi har haft det super sjovt, og vi har virkelig arbejdet med Goffmans teori, om at man har forskellige masker på, i forskellige situationer i løbet af dagen. Det skete jo også for os selv, ifb. med når vi var på i filmen. Vi syntes også selv at vi har fået et ganske fornuftigt produkt, ud af vores bestræbelser!

Over and out

FILMPRODUKTION

Som afslutning på modul 2, har vi fået til opgave at producere en lille film, som skal omhandle temaet Professionel Kommunikation. På nedenstående STORYBOARD og fotos kan i her følge processen. 

Vi startede med en lille Brainstorm, hvor vi så fik fundet frem til hvilke elementer vi ville bringe i spil:

Dernæst fik så arbejdet os frem til filmens handling i en mere detaljeret grad. Der har vi så fået udarbejdet følgende: 

FILM – Titel: "Drømmen der blev knust" (Dette er dog ikke en endelig titel)

Brainstorm:

Professor

Mobning

ICDP

Selvmord (Bro/Tog)

Masker Goffman

Digital Mobning (Hadegruppe på facebook)

Pædagog

Fodbold - Mobning=Tackling, tunnel, fjerne bold, Professionel fodboldspiller (drøm)

Persongalleri:

Hovedperson:               ”Karla” – Mia Davidsen

Professor:                    ”Filius Flipwick” – Rasmus Dahl

Pædagog:                    ”Arne” – Lasse Jensen

Mobbere:                     ”Mona & Johnny” – Hildigerd Hansen og Lasse Jensen

Forældre:                     ”Storm” – Rasmus Dahl                                    

Pædagogiske temaer:

ICDP

Mobning/Digital mobning

Goffmann

Professionel Kommunikation

Handling:

·         Akt 1:

Nyhedsmusik sættes i gang. Professor i Pædagogik Filius Flipwick, sidder gemt bag lærred. Lærredet trækkes op, og så begynder filmen.

-      God eftermiddag, mit navn er Professor Flipwick, Filius Flipwick! Jeg har fået æren af, at præsentere jer for vigtigheden af Professionel Kommunikation. Dette vil jeg gøre ved at tage udgangspunkt i denne film. Så sæt jer til rette, og følg godt med.

·         Akt 2:

Professoren siger: Dette er en fortælling om lille Karla som er på vej i børnehave med hendes far. Hun har ikke lyst til at komme i børnehave, fordi hun føler sig mobbet.

Lille Karla følges i børnehave af far.

-      Karla: Jeg vil ikke i børnehave i dag (grædende).

-      Far: Jamen Karla dog…. Hvordan kan det da være?

-      Karla: De andre børn driller mig!

-      Far: Det skal nok gå, jeg tager lige en snak med Arne.

Far løfter Karla op på armen, og går ind i børnehaven

·         Akt 3:

Professoren: Karlas far, tager en snak med Arne. Karla sidder alene, imens de 2 andre børn leger.

-      Far: Karla er ked af det i dag, fordi hun føler sig mobbet af de andre børn.

-      Arne: Det skal i slet ikke spekulere på, det skal jeg nok tage mig af.

·         Akt 4:

Professoren: Børnene og Arne, sidder til samling, og spiser frugt. De snakker om hvad børnene vil være når de bliver store.

Børnene spiser frugt ved bordet, og Arne spørger børnene, om hvad de vil være når de bliver voksne.

(Samlingen startes, her skal man måske set børnene spise et stykke frugt. Kameraet skal herefter fokusere på den enkeltes ansigt når der snakkes, og ved Karla, ses en forestilling om Messi.)

-      Arne: Hva så børnene, hvad kunne i godt tænke jer at være når i bliver store?

-      Johnny: Jeg vil gerne politimand.

-      Mona: Jeg vil gerne frisør.

-      Karla: Jeg vil gerne være fodboldspiller. Lige så god som MESSI! (Hers ses en dagdrømmende Karla, samtidig med at et filmklip vises)

-      Johnny+Mona: Fodboldsspiller (griner hånligt)

-      Arne: Ja, det vil jeg os nok sige…. Find lige på noget andet.

Professoren: Her ser vi Arne gribe situationen helt forkert an. Arne skulle i stedet have handlet Den følelsesmæssige dialog over for Karla. (De 8 samspilstemaer/1-4)

·         Akt 5: (Senere på legepladsen)

Professor: Senere på dagen, har Arne arrangeret fodbold på legepladsen. Særligt Karla er forventningsfuld, og ser frem til kampen.

-      Arne: Hvad siger i til at det er jer 3, imod mig ?

-      Johnny: Nej, vi gider ikke at have Karla på vores hold!

-      Arne: Nå….. Hvis ikke i vil have Karla med på holdet, så må hun jo være med hernede. Karla…. Du står bare på mål. Så sørger du for at tage den roulade når den kommer.

Pædagogen Arne, styrer showet på fodboldbanen, dribler, laver lækkerier, og scorer så det første mål. (1-0) … Jubler fuldstændig overdrevet, og giver highfives til Karla!

De andre scorer efterfølgende 3 mål (Filmen bliver speedet op). Arne bliver sur, og forlader fodboldbanen.

Børnene aftaler at skydestraffespark. Johnny og Mona, hvisker om en hemmelig plan:

-      Mona: Jeg står på mål!

-      Johnny: Karla, vil du ikke skyde først?

Karla tager tilløb, Johnny placere sig ved siden af bolden, og skubber den til side, da Karla skal til at skyde. Karla falder på halen, og de andre griner!

-      Johnny: Du bliver sku aldrig til noget, Karla…. (kaster bolden i hovedet på hende)

Karla ligger på jorden, og det hele ramler for hende.

Professor: Det, der er meget vigtigt at lægge mærke til nu, det er, at Arne overværer mobningen på fodboldbanen og ikke vælger at gribe ind.

Arne, observere med sin kaffekop i hånden, at Karla bliver mobbet! Han ruller øjne og lader som om, at han ingenting har set.

Karla bliver hentet af sin far, og de kommer hjem til deres hus. Døren bliver lukket, og Karla sætter sig på sit værelse og åbner sin computer. Hun ser nu, at der er blevet lavet en hadegruppen om hende på Facebook. Mobningen fortsætter altså, efter Karla er kommet hjem fra SFO’en.

Professor: Dette er et eksempel på manglende professionel kommunikation, og jeg vil så bede jer, kommende pædagoger, om at overveje, hvordan Arne kunne have tacklet situationen anerledes – måske endda undgået dens opståen. Kunne Arne have været mere anerkendende over for Karla, og forebygget mobningen ved hjælp af teorien omkring ICDP? Det kan i gøre jer nogle tanker omkring efter filmen, og måske endda diskutere med sidemanden…

Professor: Nu vil i se et eksempel på, hvad der er værste fald kan ske, hvis i ikke som pædagoger tager hånd om mobning og arbejder med emnet professionel kommunikation.

Nu ser vi, at Karla går langs havnen, på vej mod Limfjordsbroen. Hun har tankemylder, og hun tænker tilbage på episoder fra hendes barndom i SFO’en.

Karla går langs havnen, der bliver filmet.

Karla står oppe på broen, der bliver filmet fra jorden.

Karla står oppe på broen, der bliver filmet oppe på broen, hvor Karler er på vej ud over. 

  

 

VI GLÆDER OS MEGET TIL AT KOMME IGANG MED FILMEN, OG SE HVORDAN DEN VIL TAGE FORM ! 

REFLEKSIONER OVER 3 DAGES FELTARBEJDE

Jeg syntes det har været enormt givende, at være ude at opleve livet i en børnehave. De forestillinger jeg havde på forhånd, var faktisk også nogenlunde de ting jeg oplevede i børnehaven. Børnene var livlige, glade, og naturligvis også mere pylret, end de børn jeg tidligere har haft erfaringer med i SFO regi. Der var en god stor legeplads, hvor det meste af dagene egentlig blev tilbragt. Legepladsen havde fine forskellige muligheder, og bød på lidt af hvert. Jeg oplevede også nogle pædagoger, som virkelig ville børnene. Jeg selv tog da også nogle forskellige initiativer i form af leg, spil, tegninger, og historielæsning. Så var det faktisk også sjovt at opleve, hvordan børn på det alderstrin lynhurtigt knytter sig til en, blot på 3 dage. Det var lidt sjovt at hører om, at der var nogle af dem der syntes at man skulle være i børnehaven for altid, osv. Alt i alt et godt besøg, som har udvidet min horisont! Om det så skal være dagtilbuddet, der skal være min specialisering, tja… det må tiden vise. 

Så fik jeg afsluttet tre 3 dage i feltstudie. Jeg fik lov til at være knyttet til en bestemt gruppe i børnehaven. Det var nogle rigtig gode og lærerige dage i feltstudie, og jeg føler mig ikke skræmt over, hvis jeg skulle komme i en børnehave (dagtilbud). Jeg kom hurtigt ind på børnene, og jeg følte hurtigt, at jeg fik dannet gode relationer til børnene i min gruppe. Første dag lærte jeg alle børnene i min gruppes navne, og de knyttede sig hurtigt til mig. Derudover var primærpædagogen i gruppen en rigtig sød og inspirerende pædagog. Hun var god til børnene og brugte meget tid på at lære dem en masse ting gennem sjove lege og fortællinger. Allerede fra første dag gik jeg ind i arbejdet 100 %, og jeg havde hjertet med. Det var svært at observere pædagogerne i deres arbejde, da børnene var meget interesserede i at lege med os studerende, men meget af teorien fra studiet kunne bruges i arbejdet og observationerne. Alle dagene mødte vi fra kl. 09.00-ca. 13.30. Der var en fast daglig rutine for, hvad der skulle ske, så det var en skam, at vi ikke fik lov at observere børnene længere ud på eftermiddagen, da det muligvis kunne have anden betydning. Personligt fik jeg en masse ud af at observere under vores små samlinger på stuen. Pædagogen var også rigtig god til at rose og fortælle, hvad der var godt ved min tilgang til børnene, og hun var god til at fortælle om hendes tilgang til arbejdet.

Vi skulle ud på feltstudie i 3 dage og Jeg var så privilegeret at jeg fik lov at komme i en dus, som jeg faktisk rigtig gerne ville prøve. Der fik jeg lov at snuse til hvordan det er at arbejde som pædagog, og at arbejde i en dus er et rigtig spændende arbejde. Der fik jeg lov at arbejde med de lidt større børn fra ca 6- 8 år. Kærdussen var et stort arbejdsplads med mange pædagoger og børn, derfor krævede det, at de har mange aktiviteter for børnene. De havde de mange forskellige rum til de forskellige aktiviteter, som børnene havde lyst at lave. Fx havde de et rum til dem som ville sy, et til dem som ville lege med dukker, eller til dem som ville bygge klodser, osv. Kærbussen var som sagt en rigtigt stor arbejdsplads og derfor var det rigtig svært at komme i kontakt med alle børnene og det samme med pædagogerne. Børnene var selvstændige og tjekkede selv ind i dussen selv da de var færdige i skolen. De havde et godt sammenhold, mange af børnene legede sammen efter de var færdige i dussen, og der kunne man også se at forældrene havde et godt sammenhold. Børnene havde et pænt sprog til hinanden, og man kunne klart se de havde respekt for pædagogerne og lyttede til hvad de sagde. Alt i alt var det en god oplevelse selv om vi blev lidt efterladt til os selv. Jeg var så heldig at jeg fik nogle nye ”venner”, da børnene lyn hurtigt skabte en relation til en og det var spændene at observere. Nu glæder jeg mig bare til at blive udannet, så jeg kan komme i gang med at arbejde som pædagog.

Jeg har været på feltarbejde i en børnehave, hvor der er plads til 40 børn ,hvoraf de 7 børn havde særlige behov. Børnene er delt op tre grupper efter alder. I børnehaven er der flere rum til aktiviteter. Og en stor legeplads. I børnehaven arbejder de ud fra Marte meo principperne. Den første dag .blev jeg taget godt imod, og fik en rundvisning i børnehaven. Der efter gik jeg på "opdagelse" i børnehaven. Jeg snakkede med pædagogerne og børnene om hvordan børnehaven fungerede. Jeg var mest ude på legepladsen, og der op serverede jeg børnenes leg og kommunikation, Det var meget spænende og lærerigt. Jeg så hvordan børn kommunikerer med andre børn, og med pædagogerne. I børnehaven var der flere aktiviteter hvor børnene kom ud af huset. En pædagog tog 6 børn med ned i Netto for at handle frugt. En anden dag var jeg med på en tur, sammen med 3 pædagoger og 15 børn. Vi var nede på en byggelegeplads, hvor der var høns ,geder og en stører legeplads. Et af målene med at tage børnene med på gåtur er at de skal lære at begå sig i trafikken. Den sidste dag havde jeg et møde med den pædagogiske leder af børnehaven. Hun fortalte om hvordan det var at lede en børnehave, det var meget lærerigt. Jeg har lært en hel del om hvordan det kan være at arbejde i børnehave. Og har set og hørt hvordan børn og voksne kan kommunikerer til hinanden. Jeg har set hvordan børn kan danne relationer og kommunikerer sammen uden der er brug af ord. Jeg har oplevet at det er nemmere at se på børn, hvordan de bruger deres kropssprog og ansigtsudtryk, til at kommunikerer med. Fremfor at bruge ord. Ellers kan det være at jeg har ændret min måde at takle børn, og er blevet mere selvsikker på min dømmekraft ?. Der var spændende at se hvordan at de havde inkluderet børn med særlige behov, i en børnehave hvor der er "normale " børn. Både at de fordele og ulemper. Ulemperne synes jeg at de var nemmere at se. Der var en del uro der hvor børnene med særlige behov, deltog i legen/aktiviteten. Det var spændende at hører om hvordan børnehaven havde taklet opgaven, med at inkluderer de børn. Og hvordan de ellers tacklede situationer med tosproget børn, og livet i børnehaven…

ICDP.

”Du må selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.”

I denne uge har vi især haft fokus på teorien omkring ICDP (International child development

program). ICDP er en metode til at udvikle selvtillid, selvværd og selvfølelse, og den er med til at

fremme trivsel, socialisering og inklusion. Teorien omkring ICDP har fokus på følgende punkter:  

Forebyggende frem for problemløsende 

Barnets ressourcer er i centrum. 

Barnets søges defineret ud fra positive udtryk. 

Det er pædagogens ansvar at forandre indstilling til barnet – og ikke omvendt. 

Pædagogen følger barnets signaler og impulser. 

At se barnet indefra – at barnet har intentioner med handlinger. 

Fokus på ”gyldne øjeblikke”. 

De 8 samspilstemaer/1-4: Den følelsesmæssige dialog:

Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/den unge. 

Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ. 

Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”. 

Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.  

De 8 samspilstemaer/5-7: Den meningsskabende dialog:

Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed (fælles oplevelse af ting i omgivelserne). 

Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme. 

Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

De 8 samspilstemaer/8: Den grænsesættende dialog:

Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

ICDP siger, at konsekvenser i opdragelsen ikke er nødvendige. Til det kan vi sætte os rigtig kritiske, for belønning/straf finder sted rigtig mange steder og i rigtig mange situationer. Hvilke fordele og ulemper er der ved denne metode? Enhver metode har sin bagside af medaljen, og det er vigtigt at forholde sig kritisk til alle metoder!  

Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? 

Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/den unge:

Som pædagog, i forhold til omsorgssvigtede børn/unge, er det vigtigt, at man fremstår som den sikre base overfor barnet. Eftersom at barnet/unge er blevet omsorgssvigtet, så er det også vigtigt, at pædagogen træder en som den primære omsorgsperson. Pædagogen har en vigtig opgave i at lære barnet/den unges fortid og livshistorie at kende, for at kunne tilpasse sit arbejde og gøre det, der er bedst for den pågældende. Pædagogen skal også have kendskab til fx personens intimsfære, så personen hverken bliver overstimuleret eller understimuleret. Derudover er det vigtigt at holde arbejdet på professionel plan og ikke erstatte rollen som mor/far. Pædagogen skal fokusere på de gode ting og være åben. Være glad, smile, have øjenkontakt, og være nærværende. Pædagogen skal rent fysisk gå ned i øjenhøjde, eftersom at det omsorgssvigtede barn/den unge højest sandsynligt hidtil har haft en følelse af undertrykkelse gennem omsorgssvigtet.

Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ:

Pædagogen skal være opmærksom på, hvordan der skal ageres i forhold til barnet/den unge. Pædagog skal altså kunne vurdere, om han/hun skal gå foran barnet, være neutral eller trække sig lidt bagud og blot være den sikre base. Pædagogen skal være nærværende, og vise barnet/den unge, at det har stor betydning, hvad barnet/den unge har lyst til. Samtidig skal pædagogen kunne inddrage opgaver fra læringsplan i arbejdet med den omsorgsvigtede og stadig få den omsorgssvigtede til at føle sig anerkendt. Den omsorgssvigtede skal føle, at han/hun bliver lyttet til og er medbestemmende i de ting, der foregår.

Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”.

Hvis man får arbejdet med sine følelser, så vil det være nemmere for en at komme videre. Man kan kommunikere det både kropsligt, kognitivt og æstetisk. Når pædagogen har dannet sig et indblik i, hvad barnet/den unge er optaget af, så vil pædagogen igennem det kunne udarbejde en følelsesmæssig samtale. Det kunne eksempelvis være, at barnet/den unge har interesse for maling. Så vil pædagogen kunne hjælpe barnet/den unge til at kunne få sine følelser udtrykket gennem maleriet. På den måde viser pædagogen også, at han/hun er anerkendende overfor barnet/den unge og dens interesser.

Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.

Det er rigtig vigtigt som pædagog at huske på, at det ikke er den omsorgssvigtede der er uhensigtsmæssigt – det er handlingen. Den omsorgssvigtede har ikke selv valgt at stå i den situation, og det er derfor vigtigt som pædagog at være anerkendende overfor barnet.   

Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

Alle samspilstemaer er relevante, den gode pædagog er blot den, som er i stand til at justere sig i forhold til det enkelte barn og dets behov. Alle mennesker har brug for de 4 samspilstemaer i hver sin grad.  

Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 

4 samspilstemaer?

Pædagogen stilles overfor mange dilemmaer i sit arbejde. Eksempelvis skal pædagogen være i stand til at finde den rigtige balance i forhold til professionelt arbejde og privatliv. Pædagogen skal være omstillingsparat. Pædagogen står hele tiden i et etisk dilemma, hver gang man skal foretage sig noget. Hvert valg der bliver truffet har betydning for andre.   

Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer (første 4 samspilstemaer).

Dit kropssprog og dine udtalelser skal bakke hinanden op. Eksempel: En studiekammerat har ikke nogen gruppe at være i. Det nytter her ikke noget bare at sidde på stolen og sige: ”du må gerne være sammen med os”. Her vil det være optimalt at rejse sig med åbne arme, smile og dermed sige: ”du må gerne være sammen med os”. I forhold til relationsdannelse, så danner man relationer til alle. Det er bare vigtigt at tænke på, hvilke slags relation man ønsker at danne til den pågældende person. Rejser man sig med åbne arme og med et stort smil, vil relationsdannelsen fra starten være positiv.